Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

§1 Medlemskab
Et medlemskab er personligt, og kan ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan St. Lyngby IF Fitness forlange at se legitimation. Ændring i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer skal meddeles til kasserer.fitness@stlyngbyif.dk
Medlemskabet giver medlemmet adgang til at benytte det udstyr og services, der er omfattet af medlemskabstypen.
Medlemskabet kan benyttes fra den aftalte startdato, når nøgle-brik udleveres.

§2 Medlemsbetingelser
Vi ønsker at inspirere børn, unge og voksne til at leve et aktivt liv. Dog er der valgt en minimumsalder på 15 år for at træne i St. Lyngby IF Fitness. Store Lyngby IF Fitness forbeholder sig retten uden varsel til at justere denne aldersgrænse nedad.
Medbringes mindre børn i forbindelse med at forældre træner, opfordrer vi til, at børnene opholder sig i sofa/lounge områderne i gangarealet uden for træningscenteret. Dette ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv.
Vi vil gerne sørge for, at dit barn er sikker i træningscenteret, derfor må de under ingen omstændigheder opholde sig i rummet med frivægte eller træningszoner med aktive medlemmer.

§3 Varighed/Medlemskab
Medlemskab er fortløbende og fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til stk. 4. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte medlemskaber.

§4 Opsigelse
Opsigelse af medlemskab skal ske skriftligt til kasserer.fitness@stlyngbyif.dk. Opsiges medlemskab i en kontingentperiode, vil medlemskabet ophøre ved udløb af indeværende kontingentperioden.
Medlemskab kan opsiges med en frist på 14 dage fra opkrævningsdato ved opkrævning af ny kontingentperiode.

§5 Prisændringer
St. Lyngby IF Fitness forbeholder sig ret til at foretage prisændringer. Disse har ikke indvirkning på et allerede tegnet medlemskab. En evt. prisændring træder først i kraft ved tegning af nyt medlemskab.
Prisændringer på eksisterende medlemskaber skal varsles mindst 1 måned inden næste betalingsdato.

§6 Ansvar
Al træning sker på eget ansvar. Som medlem af St. Lyngby IF Fitness er man selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse. St. Lyngby IF Fitness tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykke i træningscenteret.

§ 7 Husets regler
Vi er ret fleksible, men vores regler kan ikke bøjes. Overtrædelse af vores regler kan medføre advarsel, bortvisning eller anmeldelse til politiet.
Oplever du som medlem udfordringer eller adfærd, som ikke er i tråd med nedenstående, så tøv ikke med at tage fat i os, så vi sammen kan sprede den gode træningskarma.

ADFÆRD & SPROGBRUG
Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner hos os. Derfor forventer vi en positiv omgangstone, hvor vores medlemmer udviser respekt for og tager hensyn til hinanden.
Vi accepterer ikke trusler og vold samt adfærd eller sprogbrug, der kan opfattes som krænkende eller respektløst.
Vi opfordrer til, at man ikke spærrer maskinerne unødigt, og at man giver plads til andre medlemmer.

ADGANG TIL CENTERET
Du skal bruge din nøglebrik for at få adgang til centret. Nøglebrikken er personlig og må ikke benyttes af andre end medlemmet selv.
Det er ikke tilladt at lukke andre ind i centeret. Kun medlemmer har adgang til træningscenteret.
Der vil være løbende kontrol for at sikre, at alle der træner har et gyldigt medlemskab.

BRUG AF MOBIL & KAMERA
Hvis du vil høre anden musik end den, der spilles i centeret, skal du benytte høretelefoner.
Mobilsamtaler i centeret skal begrænses. Udvis hensyn og sæt din mobil på lydløs under træningen.
Det er ikke tilladt at tage billeder og film, hvor andre medlemmer – uden deres samtykke – kan identificeres.

OPBEVARING & PERSONLIGE EJENDELE
Personlige ejendele skal låses inde i skabene for at mindske risikoen for tyveri. Opbevaring er på eget ansvar.
Skabene er ikke personlige og skal tømmes efter endt træning.
Tasker, jakker og lignende hører til ved indgangen fra skolegården og må ikke medbringes rundt i centeret.

DOPING
Brug af doping accepteres ikke. Hvis du af Anti Doping Danmark bliver testet positiv eller nægter at blive testet, vil du blive bortvist.
Salg af doping i centeret medfører politianmeldelse samt udelukkelse.

RUSMIDLER
Rygning inkl. e-cigaretter er ikke tilladt i vores center.
Du må ikke opholde dig i centeret, hvis du er påvirket af alkohol, narkotika, nervemedicin eller andet som påvirker din evne til at træne sikkert.

PRIVAT VIRKSOMHED
Der må ikke udøves privat virksomhed i vores center, såsom træningsvejledning, personlig træning eller anden selvstændig virksomhed uden forudgående skriftlige tilladelse fra bestyrelsen